Velkommen til Mellerup landsby
Har du nogensinde haft fornemmelsen af at komme til en by og kunne mærke idyllen, stilheden og alt det man går og sukker efter i en travl hverdag – så er Mellerup Landsby ved Randers Fjord et sikkert hit at besøge.
Her finder du al den landsbycharme, ildsjælegejst og gode naboskab, du kan drømme om.
Mellerup kan byde på et væld af naturoplevelser, gæstfrihed og ikke mindst den hyggelige færgesejlads med Danmarks ældste færgeoverfart.
Mellerup landsby har altid været kendetegnet for dets mange ildsjæle. Her findes et utal af foreninger og der er altid et spændende arrangement på vej.
Alle er velkomne. Kig forbi til en af de omtalte aktiviteter, bliv aktiv ildsjæl eller endnu bedre flyt til Mellerup. Der er tit en dejlig bolig til en god pris. Her vil du være tæt på naturen, her er pasning og skole, her er masser af aktiviteter, her er indkøb lige i nærmeste by og så tager det kun 15 minutter at nå storshopping og caféerne i Randers – men vi har nu også vores egen berømte færgecafé.


Udvikling af vores dejlige by er vigtigt tema for alle, så vi deltager aktivt i netværk. Vi sætter hele tiden nye projekter i gang, vi deltager i lokale landsbynetværk, vi inspireres af andre landdistrikter – og det bedste af det hele er, at alle har muligheden for at tage initiativ og prøve noget af i vores dejlige landsby.




