Stand Up Paddle på Randers Fjord er en fantastisk måde at opleve fjorden, fuglelivet og naturen på.

SUP Randers er en ny forening, der har til huse i Mellerup. Her mødes medlemmer til klubture hver torsdag. Ligeledes afholdes der introkurser for interesserede.

Og hver sommer arrangeres et 2-3 dages Water Dayz for unge i lokalområdet. Det er blevet en meget populær start på sommeren.

SUP er faktisk ikke så svært. På intro kurset lærer du  hurtigt at holde balancen på brættet, herefter vil du opleve, hvor meget mere du har mulighed for at udvikle dig: Du lærer at holde en kurs, at padle effektivt nok til at klare strøm og modvind, at blive manøvredygtig i vendinger, at holde balancen, også når det blæser og der er bølger på fjorden.

Efter at have gennemført alle 4 forløb, får du adgang til klubbens boards.

 

Introkursus

Du tilmelder dig et introforløbet. Her vil vores uddannede trænerteam lære dig de grundlæggende principper for SUP, sikkerhed på vandet samt introducere dig til klubben SUP Randers.

Med introforløbet får du et varieret og progressivt forløb hvor du bliver uddannet til at stå på SUP på Randers Fjord. Du møder andre nye medlemmer og instruktører, får viden om klubbens udstyr, lærer sikkerhedsprocedurer og optimerer dine basale SUP-færdigheder.

Efter intro forløbet må du padle i vores lokale vand og klar til nye og gode oplevelser på vandet alene eller med andre af klubbens medlemmer i sommerhalvåret – 1. maj – 31. oktober

Vores introforløb består af 4 trin:

  • SUP-intro 1: Velkommen i klubben, introduktion, teknik & sikkerhed (2 timer)
  • SUP-intro 2: Teknik & sikkerhed (2 timer)
  • SUP-intro 3: Teknik og Tur (2 timer)
  • SUP-intro 4: Tur og lokalkendskab (2-3 timer)

Læs meget mere om SUP Randers på vores Facebookgruppe