Der findes mange dejlige hot spots i Mellerup, langs fjorden, i skoven og med udsigt over landsbyen.

Derfor er den bedste oplevelse af Mellerup at planlægge en gåtur – afstandene er korte (turene kan sagtens gøres lange), der er gode adgangsforhold de fleste steder og det er en fantastisk måde at se byen på.

Der er flere muligheder:

Rundt i byen

 

Tag den oplagte tur Mellerup rundt (Amtsvejen, Støvringgaardvej & Lodsvejen) – her opleves byens oprindelige bydel, der let kan kombineres med besøg ind ad sidevejene

Fjordruten

 

Fjordruten – start ved Færgestedet, gå ad diget til første sidesti til højre (den korte digetur) – fortsæt lige ud op ad Støvringgaardvej, rundt på Amtsvejen og slut med kaffe og kage i Café Færgestedet

Udsigtsruten

 

Udsigtsruten går ad Bavnevej og Åstrupvej, nd i grusgraven og nyd oversigten ved shelteret – videre til Woodpark ved skoven og fortsæt ned til Støvringgaardvej og Lodsvejen, derfra følg vejen til Amtsvejen.

Digeturen

 

Den lange digetur – starter også ved Færgestedet, men fortsætter hele vejen ud forbi pumpehuset. Følg stien rundt op til Støvringgaardvej ved skoven. Drej til højre mod Mellerup, følg vejen til end, drej til højre og gå retur til Færgestedet.